Dette er så starten på min forhåbentligt yderst læseværdige blog. Den kommer til at omhandle mine oplevelser i det sydøstasiatiske, som journalistpraktikant på nyhedsbureauet Scandmedia i det nordlige Bangkok.
I skrivende stund har jeg boet her i en uge, og det har indtil videre været virkeligt godt - til trods for at mine øjne lige skal vænne sig til byens smogniveau og resten af mig til de 30 graders varme. Jeg har overtaget den tidligere praktikants lejlighed et stykke nordøst for Chatuchak Park. Det var vist vældigt snedigt af mig at flytte ind her - for udover at være billig og have altan, pool og varmt vand ligger lejligheden også i et rigtigt fedt kvarter. Omkring en tredjedel af områdets beboere har kinesisk baggrund og de små sidegader og baggårdsbazarer bugner med alskens plastik, glimmer og kunstige blomster samt flere lækre og seriøst billige restauranter, der endnu ikke har formået at gøre mig syg. Lokale spisesteder er i øvrigt også en nødvendighed, eftersom min lejlighed ikke har noget køkken.
Jeg starter først på min nye arbejdsplads i morgen den 2/2. Så den seneste uge er gået med sightseeing, besøge markeder, fare vild, finde vej, fare vild igen, være til redaktionsmøde med det danske handelskammer (hvis nyhedsmagasin jeg blandt andet skal være med til at lave), få skiftevis varme- og airconchok, forsøge at gøre lejligheden (der er spartansk møbleret med en sand symfoni af immiteret bøg og beige kunstlæder) en lille smule personlig samt at møde nogle af de andre danskere, der bor hernede. Nu glæder jeg mig til at se, hvad dælen det arbejde handler om og til at få mig en hverdag hernede
søndag den 1. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Darling Dideriksen!
SvarSletSuper-glad for at høre at du er kommet godt til Siams land og nyder dets mange plastickunstskatte!
Stort møs og kærlige hilsner, Sidsel
Hej C!
SvarSletTillykke med din fine blog, den vil vi foelge taet! Vi haaber at du har det godt og at du snart udgiver billeder af din lejlighed og bare BKK i det hele taget :) Held og lykke i morgen paa din foerste dag!
KH Thomas & Katrine
Hvor er det fint du også er kommet med på moden og har fået en blog - og så er det endda den samme som min.
SvarSletGlæder mig ellers til at høre hvordan din første arbejdsdag gik (var meegt tæt på at skrive skoledag - det falder mig bare mere naturligt - ved ikke hvorfor?)
KH Lotte